Føler du at hjemmet er begyndt at se træt og slidt ud? Kunne du godt tænke dig at give dit hjem et friskt pust af liv? Det er ikke unormalt at tingene der hjemme begynder at se lidt kedelige ud efter mange års brug. Slidte gulve, vinduer der trænger til lidt kærlighed og vægge der begynder at miste deres farver. Det er faktisk muligt at få dit hjem til at se ud som nyt igen, og det kræver ikke at du skal rive samtlige væge ned eller udskifte alle møblerne. Her er et par smarte tricks og ideer, som du kan benytte til hurtig og billigt at give dit hus nyt liv.
Få renset og behandlet dine gulve
Gulvene i dit hjem har en større betydning for udtrykket end du lige går og tror. Et slidt og beskidt gulv kan ændre hele udtrykket i et rum, selvom man ikke umiddelbart lægger mærke til det. Uanset om du har gulvtæpper, trægulve eller klinker, så er det på tide at de får en kærlig hånd. Hvornår er sidste gang, at du gav dit gulv en dybdegående rengøring? Støvsugning i ny og næ er ikke nok til at give gulvet nyt liv. Det kræver kræfter, dedikation og eventuelt en professionel behandling. Hvis du for eksempel har trægulve, kunne det være en god ide at få dem professionelt slebet. Det gør en verden til forskel, når gulvet er rent, pænt og lækkert at gå på.
Sig farvel til dine gamle stikkontakter
Har du nogensinde tænkt over, hvor længe dine stikkontakter har siddet i vægen? Hvis du stadig har den gammeldags stikkontakt i lysegrå nuancer med synlige skruehuller, så er det på tide at de bliver skiftet ud. Udskiftning af stikkontakter er vigtig for det æstetiske udtryk i hjemmet, men også for vores sikkerhed. Nyere modeller af stikkontakter er langt sikrere end de gamle og så holder de også i længere tid. Undlad selv at pille ved stikkontakterne, men få heller en el-installatør ud og klare opgaven for dig, så bliver det med garanti gjort ordentlig.
Giv væggene nyt liv med maling
Maling falmer over tid, og væggene bliver også beskidte og kommer til at skifte farve. Dette kan opfriskes med en omgang maling. Når din vægfarve står i tydelig kontrast med den nymalede, så vil du for alvor kunne se forskellen. Intet lyser et rum op som en omgang frisk maling. Hvis du føler dig kreativ kan du måske endda eksperimentere med en helt ny frisk og sjov vægfarve til stuen eller værelset.
Få professionel vinduesvask
Vinduer er en anden ting i vores hjem, som ofte bliver forsømt. Et støvet og ugennemsigtig vindue kan få rummet til at se mindre og mere beskidt ud. Selvom du synes du er god til at tørre støv af fra tid til anden, så kan det ikke måle sig med en ordentlig omgang vinduespudsning. Prøv dig af med en dybdegående vinduespudsning og oplev hvilken verden til forskel, som det vil gøre, at se ud af fuldstændig spejlblanke og rene vinduer.